Reglerne, for hvor meget bagage man må medbringe uden at skulle betale for overvægt, varierer fra flyselskab til flyselskab. Forhør derfor hos rejsebureauet om de præcise regler vedrørende den aktuelle flyvning.
Vær opmærksom på, at den maksimale vægt pr. stk. bagage er 32 kg - af hensyn til håndtering, lastning og losning.
Håndbagage
Regler for størrelse og vægt for håndbagage varierer ligeledes fra flyselskab til flyselskab, og indenfor samme flyselskab er der forskellige regler alt efter flyvningens destination, startsted og billettype.
Her er oplysninger fra hjemmesiden for de flyselskaber, der udføre ruteflyvning fra Billund:
Air Baltic: Business class billet: 2 stk. 50x40x23 cm. Andre billettyper: 1 stk. 50x40x23 cm. Et stk. håndbagage må maks. veje 8 kg.
Atlantic Airways: 1 stk. 50x40x25 cm plus 1 bærbar computer, i alt maks. 8 kg.
Iceland Express: 1 stk. 55x35x25 cm plus evt. bærbar computer, lille håndtaske og pose med taxfree varer, den samlede vægt må ikke overstige 10 kg.
KLM: C-klasse billet: 1 stk. 55x35X25 cm og 1 stk. 45x35x20 cm. i alt 18 kg. Andre billettyper: 1 stk. 55x35x25 cm, maks. 12 kg.
Lufthansa: 1. klasse eller Business klasse billet: 2 stk. 55x40x20 cm maks. 8 kg/stk. og lille håndtaske. Andre billettyper: 1 stk. 55x40x20 cm plus lille håndtaske, maks. 8 kg., men foldbare tasker til beklædningsgenstande: 57x54x15 cm.
Er man på en flyvning med flyskifte og skal videre med et andet flyselskab, husk at undersøge dette selskabs regler!
Golfudstyr, cykler o.l. Der skal som hovedregel betales ekstra for golfudstyr, cykler, windsurfer- og dykkerudstyr o.l. Priserne varierer fra flyselskab til flyselskab. For yderligere information, bl.a. om emballering, se sportsudstyr - klik her .