På selskabets ekstraordinære generalforsamling fredag den 13. maj har Billund Lufthavn A/S valgt skibsreder Bjarne Hansen, Wing-Partners, som formand og adm. direktør Clas N. Andersen, Nielsen og Nielsen Holding A/S, som næstformand i den nye bestyrelse for lufthavnen.
Valget af de to eksterne forretningsfolk er blevet muligt, efter at aktionærerne har foretaget en slankning og professionalisering af bestyrelsen via en ændring af aktionæroverenskomsten mellem ejerne.
Den nye bestyrelse har følgende sammensætning:
Valgt af aktionærerne:
Skibsreder Bjarne Hansen, Wing-Partners, København
Adm. direktør Clas N. Andersen, Nielsen og Nielsen Holding A/S, Odense
Amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen, Vejle Amt
Borgmester Per Bødker Andersen, Kolding
Borgmester Flemming Christensen, Vejle
Borgmester Preben Jensen, Billund
Amtsrådsmedlem Bjarne Albæk, Vejle Amt
Viceamtsborgmester Bent Bechmann, Vejle Amt
Borgmester Villy Dahl Johansen, Give (observatør)
Valgt af medarbejderne:
Trafikassistent Grete Schmidt
Portør Kenneth Nymann
Marshal Lars Thomsen
Trafikoperatør Johnny Hauge
Den hidtidige bestyrelsesformand Otto Herskind Jørgensen glæder sig meget over, at det er lykkedes at tiltrække to særdeles kompetente erhvervsfolk til den nye bestyrelse. Han glæder sig specielt over at overlade formandsposten til Bjarne Hansen.
"Da Bjarne Hansen etablerede og stod i spidsen for Maersk Air, så han tidligere end andre i branchen de store muligheder, der var for at udvikle udenrigstrafikken fra Billund Lufthavn, og vi havde gennem flere år et enestående samarbejde", siger Otto Herskind Jørgensen, der fortsætter: "Bjarne Hansen har fra starten været vores ønskekandidat til formandsposten i den nye bestyrelse".
Otto Herskind Jørgensen byder på samme måde Clas N. Andersen velkommen. "Clas Andersen står i spidsen for store fynske selskaber og er samtidig formand for blandt andet DI - Fyn. Med Clas Andersen har vi fået et stort aktiv med i bestyrelsen"
Om Bjarne Hansen kort:
64 år
Elev A. P. Møller 1957-60
Livgarden 1960-61
Tankbefragter 1962-1963
Personlig Assistent for Mærsk McKinney Møller 1964-1969
Salgschef Maersk Air 1969-1973
Salgsdirektør Maersk Air 1973-1981
Administrerende Direktør Maersk Air 1981-1997
Chief Executive Maersk Contractors 1997- 2000
Skibsreder 1999-2001
Chief Executive Asia Maersk Sealand 2001-2003 med base i Singapore
Fratrådt A. P. Møller august 2003 for at etablere Wing-Partners i Danmark.
Nuværende opgaver:
Partner Wing-Partners
Bestyrelsesformand V.T. Holding A/S, Comwell A/S, Aalborg Industries A/S, Cystisk Fibrose Foreningen
Bestyrelsesmedlem Uhrenholt Holding A/S, Keppel Offshore and Marine Pty. Ltd. Singapore, Marianne Wonsild Aps.
Om Clas N. Andersen kort:
57 år
Ingeniør og HD (A).
Adm. Direktør i Nielsen & Nielsen Holding A/S
Formand for bestyrelsen i Nielsen & Nielsen Holding selskaberne:
Micro Matic A/S
Triax A/S
Nassau Door A/S
Senmatic A/S
Formand for bestyrelsen i Minerva A/S
Bestyrelsesmedlem i Roulunds Rubber, Codan Gummi og Roulunds Tech.
Formand for DI-Fyn
Eksternt medlem af Fakultetsrådet for Naturvidenskab ved SDU.